Om Holstebro Højskoleforening

   Holstebro Højskoleforenings stiftende generalforsamling blev afholdt d. 6. februar 1898, og for­eningens første formand var Valgmenighedspræst Morten Larsen. Allerede på det første møde blev det bestemt at købe den matrikel i Skolegade, hvor man opførte Højskole- og menigheds­hjemmet, der helt frem til 1975 blev samlingsstedet for de folkelige foreninger på egnen.

   Holstebro Højskoleforening har gennem tiderne stået for det grundtvigske oplysningsarbejde, og utallige er de foredragsholdere, der har gæstet foreningen. I ca. 70 år var Højskoleforeningen og Højskolehjemmet en meget vigtig del af den kulturelle udvikling på Holstebroegnen.

 

 

Holstebro Højskoleforenings historie

    I 1880erne var der et stærkt folkeligt røre, der her på egnen kom til udtryk i mange forskellige sammenhænge. Det var især de grundtvigsk prægede bønder, der var foregangsmænd, og der blev i dette årti oprettet foreninger og institutioner af både politisk, økonomisk og kulturel art.

    Mange havde fået inspirationen gennem et højskoleophold, og det blev nu udmøntet i praksis på hjemegnen. Fornemmelsen af at kunne noget, bare man stod sammen, blev afprøvet med succes.

    I 1881 stiftedes "Holstebro Dagblad", 1885 etableredes RAI og RAV, samme år blev Holstebro Valgmenighed stiftet, og i 1898 kom Højskoleforeningen til, senere kom turen til Landmands-ban­ken og andelsmejerierne.

     Men i 1960-70 gik der nye strømninger over landet, og det blev sværere at samle folk til de folkelige fo­redrag, som Højskoleforeningen stod for.

    Økonomien omkring Højskolehjemmet blev også noget anstrengt, og i 1975 besluttede bestyrel­sen at sælge stedet. Renteafkastet af salgssummen blev i de følgende år brugt til at understøtte forskellige kulturelle tiltag på Holstebroegnen, og medlemstallet var nede på 70.

   I 1998 blev man i bestyrelsen enige om at forsøge at genrejse Højskoleforeningen, og genoptage nogle af de aktiviteter, der var i overensstemmelse med foreningens formålsparagraf. Det lykke­des over al forventning. Foreningen har i dag over 600 medlemmer og udfolder en bred vifte af ar­rangementer med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.

 

Fra den første protokol i Holstebro Højskoleforening:

Højskolehjemmet i Holstebro

   Aar 1898 d. 6. februar afholdtes i Højskolehjemmets Sal, Nørregade i Holstebro, Generalforsamling indvarslet af Udvalget for oprettelsen af et Højskole- og Menighedshjem i Holstebro, til Bestemmelse vedrørende Kjøbet af en Ejendom, Vedtagelse af Love og Valg af Bestyrelse og Revision.

   Generalforsamlingen er tilvarslet ved Bekjendtgørelse i Holstebro Avis, Dagblad og Folkeblad samt ved Gentagen Tillysning i Holstebro Valgmenighedskirke.

   Udvalgets Formand Pastor Larsen gjorde Rede for Resultatet af Udvalgets Virksomhed, hvorefter han anbefalede Kjøbet af Ejendommen Matr. No. 145 Holstebro Skolegade for en Pris af 10.500 Kr., at overtage fra 1. Februar d. Aa. at regne. Han fremlagde endvidere Udkast til Love. Som Dirigent valgte Generalforsamlingen derefter Sagfører Andresen.

   Det blev derefter sat under Afstemning om den førnævnte af Pastor Larsen anbefalede Ejendom skulde indkjøbes og ombygges til Højskole- og Menighedshjem. Den langt overvejende Del af Forsamlingen stemte derfor. Ingen stemte imod og dette Spørgsmaal erklæredes dermed afgjort og Udvalgets betingede Kjøb af Ejendommen for 10.000 Kroner, halve Papirs Omkostninger derved apporberet.

 

Fra foreningens Love §1:

   Foreningens Navn er Holstebro og Omegns Højskole-  og Menighedshjem. Dens hjemsted er Holstebro og dens Formaal er at faa et fælles Samlingssted, der til enhver Tid kan staa Medlemmerne aabent, hvor der er Plads til Afholdelse af Møder, hvor der opvartes med Spise- og Drikkevarer, forefindes Værelser for Kostgjængere og Reisende, Staldrum og Gaardsplads for Befordringer, samt hvor ellers en ledig Time kan tilbringes på en god Maade.

 

Højskolehjemmenes historie i korte træk.

Kilde:      Ph.d.-afhandling af Mette Tapdrup Mortensen: http://www.byhistorie.dk/filer/Ethjemibyen_dcb.pdf (side 201 ff)

Historien om højskolehjemmene er ... historien om et samfund i udvikling, hvor forskellige grupperinger samler sig for at gøre deres stemme og sag gældende. Ligesom det er historien om, hvordan landet havde indflydelse på byen, idet drivkraften bag flere af højskolehjemmene var grundtvigiansk prægede bønder, som havde været på højskole, og dér var blevet styrket i troen på, at have værdier, som var ligeså gode som købstadens borgeres.412 Højskolehjemmene begyndte at skyde op i de danske byer i begyndelsen af 1870‟erne, f.eks. i Kolding, Århus, Odense, Horsens og Vejle, og tanken var, at der var brug for den slags steder til at danne grundlag for, at den specielle højskoleånd og højskolefællesskabet kunne opnås også uden for de egentlige højskolers mure.   

Højskolehjemmene var ... mere end ‟blot‟ pensionater, men ønsket om at tilbyde et hjem til dem, der kom til byerne for kortere eller længere tid, var mange steder centreret om spisebordet. Et eksempel er Holstebro Højskoleforening, der blev stiftet i 1898. Samme år købte foreningen en stor ejendom, der skulle skabe rammerne for mange forskellige aktiviteter for grundtvigske kredse i, og ikke mindst omkring, Holstebro; foredrag, fester i både forenings- og privatregi og endelig skulle Højskolehjemmet også ”fungere som et slags erstatningshjem for medlemmerne, når de var i købstaden for at handle eller til gudstjeneste i valgmenigheden.”413 Hjemmet havde også faste pensionærer, og det kulturelle grundtvigianske fællesskab har nok ikke været lige vigtigt for dem alle.414 Det var altså en blanding af et hjem og et hotel ….

 

412 Esben Graugaard og Bent T. Holm: ”Højskoleforeningen og dens ”hjem” i Skolegade”, artikelsamling på www.lokalhistoriskarkiv.dk/artikler/hoejskole/index.html, 1997, s. 1. Artiklen har også været trykt i Holstebro Dagblad.

413 Graugaard og Holm 1997, s. 3.

414 Om højskolehjem se også Birgitte Arffmann: ”Grundtvigianere og Missionsfolk i Vejle”, Vejlebogen. Årbog for byhistorisk selskab for Vejle, 2003, s. 45-54. Og ”Beretningen om Varde Højskolehjem i 100 år”, Vestkysten, 7. maj 1985. Vejle Højskolehjem blev stiftet i 188.