Velkommen til Holstebro Højskoleforening

Sæt tankerne i gang – gå ud og hør et godt foredrag.
Det har været udgangspunktet siden foreningens start.

Vores program er alsidigt sammensat med fokus på aktuelle og oplysende foredrag, fyraftensmøder, en højskoledag og en årlig højskoletur til ind-eller udland.

Alle vore arrangementer foregår under hyggelige former med kaffe og en sang fra højskolesangbogen.

Se alle sæsonens foredrag og arrangementer herunder – hent evt. programmet på Holstebro Bibliotek, eller følg os på facebook

Vi glæder os til at se dig. 

Arrangementer 2024

At gøre en forskel – 32 år i forsvaret

Brigadechef Charlotte P. Wetche

Brigadegeneral Charlotte P. Wetche vil fortælle om sit spændende og til tider dramatiske tid i forsvaret, hvor hun har været udsendt til Bosnien, Afghanistan og Irak.

Charlotte blev kendt via medierne for sin medvirken ved den kaotiske evakuering af dansk-afghanere fra Islamabad.

 

Onsdag d 20. marts kl. 19.00

Fortællingen om universet

Astrofysiker Tina Ibsen

“Jeg skaber kreativ formidling om universet, og bringer mennesker tættere på stjernerne” udtalt af Astro-tina alias Tina Ibsen.

Tina Ibsen, der er astrofysiker og videnskabsformidler af astronomi og rumfart, vil i foredraget tage udgangspunkt i sin bog om universet og komme ind på stjerner, supernovaer og meget mere.

 

Mandag d 15. april kl. 19.00

Søby Brunkulslejer

Busudflugt

Vi tager på en hyggelig bustur til Søby Brunkulslejer, hvor vi skal opleve både museet og det fantastiske naturområde.

Museet fortæller den unikke historie om brunkulseventyret, hvor opgaven var at skaffe brændsel til de frysende danskere.

Hør om de barske vilkår der eksisterede i Søby; et klondike med ca. 1000 beboere, primitive og kaotiske forhold, kortspil og smugkroer, hvor også børn voksede op.

 

Mandag d 13. maj 2024 kl. 13.00

Grundlovsmøde på Nr. Vosborg

Hovedtaler Ole Hartling

Vi er igen i år medarrangør ved grundlovsmødet På Nr. Vosborg.

“Grundloven og begrebet frihed” v. årets hovedtaler  Ole Hartling, tidl. læge og formand for etisk råd, kendt for sit stærke engagement i etiske problemstillinger og for sin evne til at formidle den i et klart sprog.

Få en hyggelig eftermiddag, nyd de mange aktiviteter og de smukke omgivelser.
Arrangementet er gratis

 

Onsdag d 5. juni 2024 kl. 14.00

“Sprogø – de farlige kvinders ø”

Flemming Rishøj

Flemming Rishøj holder et tankevækkende foredrag om kvinderne på Sprogø; om hvordan kvinder, der ansås for moralsk defekte, blev isoleret og placeret på øen på ubestemt tid.

Men har samfundet ændret menneskesyn siden dengang, eller er det status quo?

 

Mandag d 19. august 2024 kl. 15.00

På job i verdens brændpunkter

Korrespondent Simi Jan

Simi Jan, en engageret og vidende korrespondent, vil give os et indblik i livet som korrespondent i nogle af de farligste områder i verden.

Simi Jan har boet i Pakistan og Afghanistan og også været udsendt til Mellemøsten.

Hun var med i de dramatiske dage, hvor Taleban nærmede sig Kabul, og indbyggerne forsøgte at flygte.

 

Torsdag d 12. september kl. 19.00

At fortælle historier

Journalist Nis Boesdal

Nis Boesdal er alle tiders Danmarksmester i at fortælle historie -en rigtig storyteller, kendt fra både TV og radio

Nis Boesdal vil fortælle om sine år i DR, om at lave tv for børn og voksne og om at lave radioprogrammer som f. eks Danmarksmester.

Et foredrag med Boesdal er hyggelig, underholdende og tankevækkende.

 

Onsdag d 2. oktober kl. 17.00

Forfatteraften på biblioteket i uge 41

I samarbejde med Holstebro Bibliotek arrangeres en forfatteraften

 

Sangforedrag og fællessang

Komponist Rasmus Skov Borring

I samarbejde med Valgmenighedskirken afholdes et sangforedrag med fællessang i kirken.

Rasmus Skov Borring inviterer indenfor i sit arbejde med formidlingen af den danske sangskat, der indeholder både velkendt og nyt materiale.

Torsdag d 24. oktober kl. 19.00

Generalforsamling i Plexus

Torsdag den 21. november 2024 kl. 17.30

Dagsorden ifølge vedtægterne

Afholdte arrangementer 2024

Hvordan håndterer vi klima-udfordringerne?

Connie Hedegaard

Få et solidt indblik i klimadebatten og håndteringen af de hurtigt voksende klimaforandringer, vi står over for.

 

Onsdag d 17. januar kl. 19.00

Højskoledag

Geolog Minik Rosing

Minik Rosing holder foredraget “Rejsen til tidernes morgen”.

PROGRAMÆNDRING: Efter frokost holder Svend Burchardt foredrag ”På krydstogt i den danske sangskat” samt fællessang.

 

Lørdag d 3. februar kl. 10.00

Stiftelsesfest

Anders Bonde

Vi holder fødselsdag med en 2-retters menu og kaffe.

Herefter vil tidl. provst Anders Bonde underholde os med sit causeri: “Er der noget at grine af, når vi bliver gamle?” Et muntert indblik i livets efterår og dets spændende nuancer.

 

Onsdag d 28. februar kl. 18.00

 

Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening

 

Ønsker du at deltage i vores spændende arrangementer, så meld dig ind i Holstebro Højskoleforening i dag.
Det koster kun kr. 150,- om året.

Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.

c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro