Loading...

 

Mandag den 23. september kl. 19.00 i bibliotekssalen, Holstebro Bibliotek

Syng sammen-arrangement med Rasmus Borring Skov

   Oplev glæden ved fællessang akkompagneret af rytmisk klaver, når Holstebro Valgmenighed, Biblioteket og Højskoleforeningen henter Rasmus Skov Borring, pianist, komponist og foredragsholder, til byen. Arrangementet indeholder et bredt udsnit af forskellige tiders smukke tekster og kompositioner fra den danske højskoletradition – kombineret med fortællinger om sangene. Igennem fællessangen formidles fortællinger om vores kultur, identitet og livets store og små spørgsmål – og der skabes et ligeværdigt fællesskab og en glæde, når tekst og musik går op i en højere enhed. Med sin opvækst i efterskoleverdenen har Rasmus Skov Borring altid haft fællessangen i sit liv – og pianisten brænder for at holde sangskatten levende og tilgængelig for nye generationer med et budskab om mangfoldighed og mellemfolkelig forståelse. Rasmus Skov Borring er selv en aktiv komponist til en ny generation af fællessange og har bl.a. sat melodi til tekster af Jens Rosendal, Jens Sejer Andersen og Per Krøis Kjærsgaard. Arrangementet kan kombineres med koncert.