Steffen Jensen: Den aktuelle situation i Mellemøsten

Onsdag den 7. september 2022 kl. 19.00
i Plexus

Mellemøstkorrespondenten Steffen Jensen holder foredraget: “Den aktuelle situation i Mellemøsten”.

Steffen Jensen er et af landets bedst kendte ansigter, ikke mindst på baggrund af rapporterne fra Mellemøsten.

Når vi skruer tiden tilbage til 1988, var det året, hvor TV2 brød tv-monopolet, og Steffen Jensen var med til at starte TV2 op. Han var nogle år forinden begyndt på at studere forhistorisk arkæologi i Aarhus, fortsatte senere i Jerusalem og gik så over til at uddanne sig som journalist i Aarhus.

Steffen Jensen har været Mellemøstkorrespondent fra TV2’s spæde start og har boet fast i Jerusalem siden 1991. I dag underviser Steffen Jensen på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, med afsæt i jobbet som journalist i krigs- og krisezoner. Foredrag med Steffen Jensen giver ham mulighed for mere personligt at fortælle om Mellemøstens komplicerede sammenhænge og fantastisk fascinerende forhold.

Vi ses til aftenmøde i Plexus onsdag den 7. september kl. 19.00.
Der serveres kaffe, the og lagkage.

Pris 200 kr pr. person

 

Arrangementet er kun for medlemmer – meld dig ind i Holstebro Højskoleforening nedenfor.

Bliv medlem af Holstebro Højskoleforening

Ønsker du at deltage i vores spændende arrangementer, så meld dig ind i Holstebro Højskoleforening i dag.
Det koster kun kr. 150,- om året.

Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.

Tirsdag d. 9. maj 2023 kl. 8.00 - ca. kl. 17.00 (afgang fra Toftegade)

Kalkminerne blev etableret i 1926, og de store sale, som opstod under brydning af kalk, blev senere brugt til indretning af Danmarks mest særprægede museum med store originale gipsfigurer, f.eks. Cimbrertyren og Gefionspringvandet.

I efterårsferien 2016 åbnede Rebildcentret en helt ny udstilling om Den Kolde Krig. Den handler om de årtier, hvor befolkningen i både øst og vest levede med frygten for atomkrig. Udstillingen tager en række temaer op om det liv, der blev levet i skyggen af supermagternes våbenkapløb og konflikter.

 Vi spiser medbragte sandwich i Rebildcentret (drikkevarer købes på stedet). Herefter går turen til Viborg Domkirke, hvor en guide fortæller og viser os rundt i domkirken. Der er kaffe/te med brød efter rundvisningen.

I 1864 startede genopførelsen af den nuværende Viborg Domkirke efter flere brande og alterets grundsten blev nedlagt af kongen i december. Arkitekterne Nebelong og Julius Tholle ledede arbejdet, men efter begges død i 1871 blev det afsluttet af professor H. B. Storck, med indvielse den 10. september 1876. Siden er Joakim Skovgaards kalkmalerier kommet til som en protestantisk billedbibel, enestående i sin art. Det har atter gjort kirken til et turistmål og valfartssted, der må opleves og ses, når man er i Viborg.

c/o Vibeke Sørensen
Skovgårdsvej 18, 2. sal, lejlighed 5
7500 Holstebro