Tvis Mølle Naturlaboratorium

Eftermiddagsmøde tirsdag den 28. juni 2022, samkørsel kl. 13.30.

Vi mødes ved Toftegades P-plads i Holstebro kl. 13.30, hvorfra der kan ske samkørsel. Vi kører ud til Tvis Mølle Naturlaboratorium, hvor vi kl. 14 har en aftale med Bjarne Frandsen som guide.

Bestyrelsen sørger for kaffe og kage.

Vi kører retur kl. 16.00.

Tvis Mølle Naturlaboratorium udfordrer din viden og skaber spændende oplevelser med mennesker, kultur og natur. I området ved Tvis Mølle mærker man  historiens vingesus i både naturen og kulturen.
Med støtte fra Friluftsrådet og Nordea-fonden er de første to læringslaboratorier ved at blive etableret – nemlig Vandlaboratoriet og Naturlaboratoriet.
Klosterhaven er til læring og formidling om bl.a. planter og deres egenskaber og skal benyttes i formidlingen af den betydelige kulturhistorie i området omkring Tvis Kloster. Haven drives af Foreningen Tvis Mølle Have – en forening af frivillige borgere.

Pris 50 kr. pr. person

Tilmelding senest d. 23.6. kl. 18

 

Arrangementet er kun for medlemmer – meld dig ind i Holstebro Højskoleforening nedenfor.

Bliv medlem af Holstebro Højskoleforening

Ønsker du at deltage i vores spændende arrangementer, så meld dig ind i Holstebro Højskoleforening i dag.
Det koster kun kr. 150,- om året.

Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.

Tirsdag d. 9. maj 2023 kl. 8.00 - ca. kl. 17.00 (afgang fra Toftegade)

Kalkminerne blev etableret i 1926, og de store sale, som opstod under brydning af kalk, blev senere brugt til indretning af Danmarks mest særprægede museum med store originale gipsfigurer, f.eks. Cimbrertyren og Gefionspringvandet.

I efterårsferien 2016 åbnede Rebildcentret en helt ny udstilling om Den Kolde Krig. Den handler om de årtier, hvor befolkningen i både øst og vest levede med frygten for atomkrig. Udstillingen tager en række temaer op om det liv, der blev levet i skyggen af supermagternes våbenkapløb og konflikter.

 Vi spiser medbragte sandwich i Rebildcentret (drikkevarer købes på stedet). Herefter går turen til Viborg Domkirke, hvor en guide fortæller og viser os rundt i domkirken. Der er kaffe/te med brød efter rundvisningen.

I 1864 startede genopførelsen af den nuværende Viborg Domkirke efter flere brande og alterets grundsten blev nedlagt af kongen i december. Arkitekterne Nebelong og Julius Tholle ledede arbejdet, men efter begges død i 1871 blev det afsluttet af professor H. B. Storck, med indvielse den 10. september 1876. Siden er Joakim Skovgaards kalkmalerier kommet til som en protestantisk billedbibel, enestående i sin art. Det har atter gjort kirken til et turistmål og valfartssted, der må opleves og ses, når man er i Viborg.

c/o Vibeke Sørensen
Skovgårdsvej 18, 2. sal, lejlighed 5
7500 Holstebro