Bustur til Thy med stop ved Besøgscenter Østerild med verdens største vindmøller. Herefter en spændende rundvisning i Thy lejren. Frokost i Hanstholm og derefter Dronningestien med en helt spektakulær udsigt over Nationalparken, som vi også oplever på vejen til Nr. Vorupør. Her kan man opleve fiskebådene på stranden, besøge Nationalparkcentret og kirken, inden vi kører til Den gamle kirkegård på hjemvejen.
Kl. 08.00 Opsamling i Holstebro og kørsel til Østerild, hvor vi gør stop ved besøgscenter Østerild, hvor man kan se verdens største vindmøller og besøge det tilhørende besøgscenter. Vi vil også spise et rundstykke og en kop kaffe ved bussen her.
Kl. 11.00 Fra testcentret fortsætter vi med bussen til Thylejren, som ligger små 5 km derfra. I Thylejren får vi en spændende rundvisning i lejren, som siden 1970 har været hjemsted for kunstnere og hippier. Der bor i dag ca. 100 mennesker i Thylejren. Fra Frøstrup fortsætter vi til Hanstholm
kl. 13:30 Frokost Det Gamle Røgeri i Hanstholm, hvor vi får et stjerneskud incl. 1 øl/vand
Kl. 14.30-15.15 Efter frokosten kører vi op til Hanstholm Fyr. Herfra kan man følge ”Dronningestien”, og nyde en helt spektakulær udsigt over Nationalparken fra skrænten. (stien er 0.9 km og handicapvenlig)
Kl. 15.45 -17.00 Fra Hanstholm kører vi langs Nationalparken til Nr. Vorupør. Vi starter med et besøg på Vorupørs gamle Kirkegård, som ligger i udkanten i Vorupør og herefter kører vi ind til selve Vorupør hvor der være lidt tid til på egen hånd, at besøge Nationalparkcentret og stranden hvor fiskebådende stadig trækkes op på stranden, når de har været på havet. Man kan også købe en is eller kaffe i en af cafe’erne Fra Vorupør fortsætter vi til Stenbjerg Landingsplads, hvor der vil være et kort stop, inden vi påbegynder hjemturen omkring kl. 17.00
Du kan tilmelde dig ventelisten her.
Husk at udfylde med email og navne som er registreret hos os.
Du vil derefter modtage en bekræftelse fra os på email.
… så er det bare at vente på om vi ringer dig op med besked om en ledig plads.
Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening
Du skal være medlem af højskoleforeningen for at deltage i vore arrangementer. Meld dig ind allerede i dag – det koster kun kr. 150,- om året.
Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.
c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro