I det topsikrede Enner Mark Fængsel ved Horsens afsoner de indsatte fængselsstraffe fra nogle få år til livstid og forvaring. At være præst i denne sammenhæng rummer en række særlige udfordringer og indebærer nødvendige teologiske overvejelser omkring skyld og straf, håb og længsel. Hvordan påvirker det et menneske at skulle afsone i et sådant fængselsmiljø med en ofte lang dom for alvorlig kriminalitet? Hvordan kan man opretholde kontakt til familien udenfor og forberede sig på en dag at komme ud i friheden – eller skulle tilbringe resten af livet i en celle bag en ringmur?
I foredraget fortæller Jesper Birkler om den ofte barske hverdag blandt mennesker, som er dømt for kriminalitet indenfor rocker- og bandemiljøet, for drab, narkohandel, røveri, vold og terror m.v. – en hverdag, som er meningsfuld og teologisk udfordrende! Foredraget ledsages af billeder i PowerPoint fra fængslet.
Jesper Birkler er cand. theol. fra Aarhus Universitet og har været sognepræst i Grædstrup/Vinding/Bryrup/Vrads og ved Vor Frue Kirke i Aarhus. Fra 2011-2020 var han fængselspræst i Enner Mark Fængsel ved Horsens og har herefter haft vikariat i Folkekirken og i fængslet. Desuden er han mentor for indsatte og bistår løsladte med at opretholde en hverdag uden kriminalitet.
Du kan tilmelde dig ventelisten her.
Husk at udfylde med email og navne som er registreret hos os.
Du vil derefter modtage en bekræftelse fra os på email.
… så er det bare at vente på om vi ringer dig op med besked om en ledig plads.
Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening
Du skal være medlem af højskoleforeningen for at deltage i vore arrangementer. Meld dig ind allerede i dag – det koster kun kr. 150,- om året.
Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.
c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro