Kirstine, Priorinden og Borgfruen
Lars Novrup Frederiksen, forfatter

I samarbejde med Holstebro Bibliotek afholdes forfatteraften med Lars Novrup Frederiksen.

Glæd dig til at møde den lokale forfatter Lars Novrup Frederiksen, når han fortæller om sine historiske middelalderromaner, der alle udspiller sig i Nordvestjylland.
På aftenen vil han fortælle om ’Kirstine’, ’Priorinden’ og den kommende roman ’Borgfruen’ – en spændende trilogi, der har høstet stor ros for sin storslåede fortælling og sit levende sprog.

Med en stærk sans for historiefortælling bringer Lars Novrup middelalderen til live – inspireret af sine mange vandreture omkring klosterruinerne ved smukke Stubbergård Sø.
”Inspirationen til bøgerne har jeg hentet via mine forældre, som siden min tidlige barndom har bragt mig ud i den vidunderlige natur ved bl.a. Flyndersø og Stubbergaard sø. Den gådefulde klosterruin, som ligger smukt på en lille holm i Stubbergaard Sø, har ligget der i 8 – 900 år, og blot ventet på, at en eller anden ville levendegøre, hvordan det kunne have været at bo i klostret tilbage i middelalderen. Det har været dygtige og arbejdsomme nonner, som gennem århundrederne har oparbejdet en kæmpe virksomhed med utallige fæstegårde under sig, 2 vandmøller og et udstrakt jordtilliggende. At de tillige har haft et dramatisk liv – er jeg overbevist om.”

Tilmelding på bibliotekets hjemmeside.

Udsolgt. Desværre ikke flere pladser.

Tid:

Tirsdag d. 7. oktober kl. 19:00-21:00

Sted:

Holstebro Bibliotek

Pris:

100 kr.
Lukket for tilmelding

Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening

Du skal være medlem af højskoleforeningen for at deltage i vore arrangementer. Meld dig ind allerede i dag – det koster kun kr. 150,- om året.

Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.

c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro