Højskoledag i Valgmenighedens Hus
Til årets højskoledag får vi besøg af Lene Tanggaard Pedersen. Hun er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet og står bag en lang række udgivelser om aktuelle emner. Hun har tidligere været rektor for Designskolen Kolding og medlem af Trivselskommissionen. I foredraget ”Når følelserne tager magten” vil hun med udgangspunkt i bogen af samme navn tale om, hvordan vi lever som dannede mennesker i en tid præget af bl.a. digitalisering og mistrivsel.
Efter frokosten får vi besøg af Jesper Kragh, der er lærer ved Rønshoved Højskole, pianist og musikhistoriker. Han vil fortælle og spille for til en syngende tour de force gennem Danmarkshistorien under overskriften ”Så syng da, Danmark!”.
Du kan tilmelde dig ventelisten her.
Husk at udfylde med email og navne som er registreret hos os.
Du vil derefter modtage en bekræftelse fra os på email.
… så er det bare at vente på om vi ringer dig op med besked om en ledig plads.
Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening
Du skal være medlem af højskoleforeningen for at deltage i vore arrangementer. Meld dig ind allerede i dag – det koster kun kr. 150,- om året.
Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.
c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro