Foto: Mads Bjørn Christiansen

Musik på hjernen
Peter Vust, jazzmusiker og hjerneforsker

Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og spiller musik

Foredrag med en blanding af musik og forskning

Peter Vuust foredrag tager blandt andet afsæt i, hvorfor vi har musik? Hvad sker der i hjernen, når I får gåsehud af jeres yndlingsmusik? Hvad bestemmer vores musiksmag? Kan musik øge jeres intelligens? Hvad kan I som leder lære af en jazzmusiker? Hvad er forskellen mellem musik og sprog? Med Peter får man den unikke blanding af jazzmusiker og forsker i verdensklasse.

Peter Vuust er jazzbassist, hjerneforsker, komponist og orkesterleder. Foruden sin medvirken i flere end 90 pladeindspilninger, heraf seks som orkesterleder, er Peter også professor på både Det Jyske Musikkonservatorium og på Aarhus Universitet. Han er desuden en internationalt anerkendt hjerneforsker og leder af grundforskningscenteret Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

Med afsæt i sin brede praktiske og teoretiske viden om musik og hjerne ses han ofte i medierne som ekspert på området. Han er desuden en eftertragtet foredragsholder, der på skarp og underholdende vis formidler sin egen og anden relevant forskning, særligt hos virksomheder, offentlige organisationer, musikskoler, højskoler og gymnasier.

Book Peter Vuust til et spændende foredrag om musikkens forbindelser til hjernen, med afsæt i hans brede praksis som jazzmusiker og hjerneforsker. Bemærk, at alle Peters foredrag kræver adgang til projektor, lyd og klaver.

Tid:

Mandag 19. okt. kl. 19.00-21.00

Sted:

Valgmenighedens hus, Skolegade 32

Pris:

250 kr. incl. kaffe m. kage

Tilmelding åben:

10. september - 9. oktober (eller til udsolgt)
Ikke åben for tilmelding

Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening

Du skal være medlem af højskoleforeningen for at deltage i vore arrangementer. Meld dig ind allerede i dag – det koster kun kr. 150,- om året.

Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.

c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro