Faerch A/S (tidligere Færch Plast) er en dansk producent af fødevareplastemballage og en kendt virksomhed i Holstebro, hvor koncernen også har sit hovedkvarter. Emballagen er designet til at beskytte fødevarer, forlænge deres holdbarhed og reducere madspil.
Oprindeligt blev virksomheden etableret af Jørgen Færch i 1969, da han trækker sig ud af tobaksindustrien og køber fire maskiner til fremstilling af plastemballage. I 1973 bygger han et produktionsanlæg på Rasmus Færchs Vej 1. I 1990’erne påbegyndes en internationalisering af virksomheden, hvor de begynder at eksportere til bl.a. England og Frankrig. I 2014 sættes yderligere tempo på virksomhedens ekspansioner. I 2022 opkøber Faerch emballageproducenten Paccor, og de har nu ca. 5.600 ansatte (380 i Danmark).
Faerch er en virksomhed, der er drevet af en passion for konstant at gøre tingene bedre. En virksomhed, der i årenes løb er vokset til at blive en af de førende europæiske leverandører af banebrydende, termoformet fødevareemballage. Færch arbejder globalt med cirkulære emballageløsninger og genanvendelsesmuligheder.
Plan for besøget:
1. Præsentation af Faerch
2. Historien
3. Faerch som plastfabrik
4. Vores produkter
5. Bæredygtighed / genbrug
6. Små videoer
7. Fabriksrundgang
8. Kaffe + kage
Besøget tager ca. 2 timer, lidt afhængig af spørgelysten
Vi har 3 besøg hos Faerch.
Udsolgt. Desværre ikke flere ledige pladser.
Du kan skrive dig på venteliste her;
Du kan tilmelde dig ventelisten her.
Husk at udfylde med email og navne som er registreret hos os.
Du vil derefter modtage en bekræftelse fra os på email.
… så er det bare at vente på om vi ringer dig op med besked om en ledig plads.
Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening
Du skal være medlem af højskoleforeningen for at deltage i vore arrangementer. Meld dig ind allerede i dag – det koster kun kr. 150,- om året.
Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.
c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro