Efterårsmøde med Johannes Langkilde

Torsdag d. 26. oktober 2023 kl. 19.00

I samarbejde med Holstebro Valgmenighed inviteres I til at opleve Johannes Langkilde holde foredraget: Min fætter er høvding i Samoa.

Som barn fik Johannes Langkilde at vide, at han havde familie på en fjern Stillehavs-ø. At der tilmed var en ægte høvding iblandt. Det lød som noget fra et børneeventyr, og for Johannes blev historien aldrig til mere end noget, han talte med sine forældre om som en pudsighed.

20 år senere står Johannes som korrespondent i USA i byen Philadelphia, hvor det demokratiske parti skal kåre Hillary Clinton som deres præsidentkandidat. Den delegerede fra Amerikansk Samoa er intet mindre end høvding Fagafaga, Daniel Langkilde, som skal overbringe stemmerne fra det amerikanske territorie. Som var det arrangeret af skæbnen, befinder Johannes sig pludselig ansigt til ansigt med den fjerne fætter, som netop er hans blodsbeslægtede familie fra Samoa.

Det bliver begyndelsen på en eventyrlig, personlig opdagelsesrejse, der et par år senere bringer Johannes Langkilde, hans hustru og to børn til Samoa, for at afdække den fantastiske historie om, hvordan hans forfader i 1800-tallet endte med at stifte en stor familie på de polynesiske øer.

 

Arrangementet er kun for medlemmer – meld dig ind i Holstebro Højskoleforening nedenfor.

Bliv medlem af Holstebro Højskoleforening

Ønsker du at deltage i vores spændende arrangementer, så meld dig ind i Holstebro Højskoleforening i dag.
Det koster kun kr. 150,- om året.

Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.

Tirsdag d. 9. maj 2023 kl. 8.00 - ca. kl. 17.00 (afgang fra Toftegade)

Kalkminerne blev etableret i 1926, og de store sale, som opstod under brydning af kalk, blev senere brugt til indretning af Danmarks mest særprægede museum med store originale gipsfigurer, f.eks. Cimbrertyren og Gefionspringvandet.

I efterårsferien 2016 åbnede Rebildcentret en helt ny udstilling om Den Kolde Krig. Den handler om de årtier, hvor befolkningen i både øst og vest levede med frygten for atomkrig. Udstillingen tager en række temaer op om det liv, der blev levet i skyggen af supermagternes våbenkapløb og konflikter.

 Vi spiser medbragte sandwich i Rebildcentret (drikkevarer købes på stedet). Herefter går turen til Viborg Domkirke, hvor en guide fortæller og viser os rundt i domkirken. Der er kaffe/te med brød efter rundvisningen.

I 1864 startede genopførelsen af den nuværende Viborg Domkirke efter flere brande og alterets grundsten blev nedlagt af kongen i december. Arkitekterne Nebelong og Julius Tholle ledede arbejdet, men efter begges død i 1871 blev det afsluttet af professor H. B. Storck, med indvielse den 10. september 1876. Siden er Joakim Skovgaards kalkmalerier kommet til som en protestantisk billedbibel, enestående i sin art. Det har atter gjort kirken til et turistmål og valfartssted, der må opleves og ses, når man er i Viborg.

c/o Vibeke Sørensen
Skovgårdsvej 18, 2. sal, lejlighed 5
7500 Holstebro