Velkommen til Holstebro Højskoleforening

Sæt tankerne i gang – gå ud og hør et godt foredrag.
Det har været udgangspunktet siden foreningens start.

Vores program er alsidigt sammensat med fokus på aktuelle og oplysende foredrag, fyraftensmøder, en højskoledag og en årlig højskoletur til ind-eller udland.

Alle vore arrangementer foregår under hyggelige former med kaffe og en sang fra højskolesangbogen.

Se alle sæsonens foredrag og arrangementer herunder – hent evt. programmet på Holstebro Bibliotek, eller følg os på facebook

Vi glæder os til at se dig. 

Afholdte arrangementer 2024

Hvordan håndterer vi klima­udfordringerne?
Connie Hedegaard

Få et solidt indblik i klimadebatten og håndteringen af de hurtigt voksende klimaforandringer, vi står over for.

Onsdag d 17. januar kl. 19.00

Højskoledag
Geolog Minik Rosing

Minik Rosing holder foredraget “Rejsen til tidernes morgen”. PROGRAMÆNDRING: Efter frokost holder Svend Burchardt foredrag ”På krydstogt i den danske sangskat” samt fællessang.

Lørdag d 3. februar kl. 10.00

“Er der noget at grine af, når vi bliver gamle?”
Anders Bonde

Vi holder fødselsdag med en 2-retters menu og kaffe. Herefter vil tidl. provst Anders Bonde underholde os med sit causeri: “Er der noget at grine af, når vi bliver gamle?” Et muntert indblik i livets efterår og dets spændende nuancer.

Onsdag d 28. februar kl. 18.00

At gøre en forskel – 32 år i forsvaret
Brigadechef Charlotte P. Wetche

Brigadegeneral Charlotte P. Wetche vil fortælle om sit spændende og til tider dramatiske tid i forsvaret, hvor hun har været udsendt til Bosnien, Afghanistan og Irak. Charlotte blev kendt via medierne for sin medvirken ved den kaotiske evakuering af dansk-afghanere fra Islamabad.

Onsdag d 20. marts kl. 19.00

Fortællingen om universet
Astrofysiker Tina Ibsen

“Jeg skaber kreativ formidling om universet, og bringer mennesker tættere på stjernerne” udtalt af Astro-tina alias Tina Ibsen. Tina Ibsen, der er astrofysiker og videnskabsformidler af astronomi og rumfart, vil i foredraget tage udgangspunkt i sin bog om universet og komme ind på stjerner, supernovaer og meget mere.

Mandag d 15. april kl. 19.00

Søby Brunkulslejer
Bustur

Vi tager på en hyggelig bustur til Søby Brunkulslejer, hvor vi skal opleve både museet og det fantastiske naturområde. Museet fortæller den unikke historie om brunkulseventyret, hvor opgaven var at skaffe brændsel til de frysende danskere. Hør om de barske vilkår der eksisterede i Søby; et klondike med ca. 1000 beboere, primitive og kaotiske forhold, kortspil og smugkroer, hvor også børn voksede op.

Mandag d. 13. maj kl. 13.00

Grundlovsmøde på Nr. Vosborg
Hovedtaler Ole Hartling

Vi er igen i år medarrangør af grundlovsmødet på Nr. Vosborg. Årets hovedtaler er Ole Hartling, pensioneret overlæge og tidligere formand for etisk råd. Han er kendt for sit stærke engagement i etiske problemstillinger og for sin evne til at formidle det i et klart sprog. Han vil holde grundlovstalen over emnet “Grundloven og begrebet frihed” Et par unge vil fortælle om deres syn på grundloven.

Onsdag d. 5. juni kl. 14.00

Film og foredrag om Sprogøpigerne
Flemming Rishøj

Et nyt koncept i højskoleforeningen! Vi skal i Big Bio og se filmen Ustyrlig, der er inspireret af virkelige hændelser fra kvindeinstitutionen på Sprogø i 1930’erne. Efter filmen er der en kort pause, med en kop kaffe med kage. Herefter skal vi høre Flemming Rishøjs tankevækkende foredrag om kvinderne på Sprogø; om hvordan kvinder, der ansås for moralsk defekte, blev isoleret på ubestemt tid.

Mandag d. 19. august kl. 13.00

På job i verdens brændpunkter
Korrespondent Simi Jan

Simi Jan, en engageret og vidende korrespondent, vil give os et indblik i livet som korrespondent i nogle af de farligste områder i verden. Simi Jan har boet i Pakistan og Afghanistan og også været udsendt til Mellemøsten. Hun var med i de dramatiske dage, hvor Taleban nærmede sig Kabul, og indbyggerne forsøgte at flygte.

Torsdag d. 19. september kl. 19.00

At fortælle historier
Journalist Nis Boesdal

Nis Boesdal er alle tiders Danmarksmester i at fortælle historie -en rigtig storyteller, kendt fra både TV og radio Nis Boesdal vil fortælle om sine år i DR, om at lave tv for børn og voksne og om at lave radioprogrammer som f. eks Danmarksmester. Et foredrag med Boesdal er hyggelig, underholdende og tankevækkende.

Onsdag d. 2. oktober kl. 17.00

Virksomhedsbesøg
Tvis Køkkener

Tvis Køkkener er en af Danmarks ældste køkkenfabrikker, da virksomheden har eksisteret siden 1952. Vi bliver budt velkommen med en kop kaffe og en bid brød og får en kort introduktion til TCM Group. Herefter en rundvisning på fabrikkerne i Tvis og en kort afslutning med spørgsmål. Besøget forventes at vare ca. 2 timer.

Onsdag d. 9. oktober kl. 15.00

Sangforedrag og fællessang
Rasmus Skov Borring

I samarbejde med Valgmenighedskirken afholdes et sangforedrag med fællessang i kirken. Rasmus Skov Borring inviterer indenfor i sit arbejde med formidlingen af den danske sangskat, der indeholder både velkendt og nyt materiale.

Torsdag d. 24. oktober kl. 19.00

Forfatteraften
Peter Øvig Knudsen

I samarbejde med Holstebro Bibliotek har vi igen i år arrangeret en forfatteraften Peter Øvig Knudsen holder sit foredrag ud fra bogen “Min mor var besat” og ud fra sit eget liv. Han vil gerne gøre os klogere på, hvor kompleks og udbredt psykisk sygdom er – og han vil gerne gøre op med tavsheden og få italesat konsekvenserne af psykisk sygdom.

Mandag d. 4. november kl. 19.00

Generalforsamling
Ordinær generalforsamling i 2024

Højskoleforeningen afholder ordinær generalforsamling i Plexus. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen serveres den bestilte tapasanretning og derefter musikalsk underholdning. Sangduoen, Herdis Lystbæk og Trine Lashley, vil ud fra temaet: "Fælles om sang og fortællinger", skabe et rum fuld af sang og energi.

Torsdag d. 21. november kl. 17.30

 

Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening

 

Ønsker du at deltage i vores spændende arrangementer, så meld dig ind i Holstebro Højskoleforening i dag.
Det koster kun kr. 150,- om året.

Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.

c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro