Aftenmøde med Connie Hedegaard

 

Aftenmøde i Plexus onsdag d. 17. januar 2024 kl. 19.00

Connie Hedegaard, tidligere miljøminister, klima- og energiminister og klimakommissær i EU, holder foredraget Hvordan håndterer vi klimaet? I dette foredrag taler hun om, hvordan vi på en succesfuld måde kan forene klimaudfordringerne, den stigende befolkning på kloden og den vækst, som vi har brug for. Hvad kan politikerne og erhvervslivet gøre, og hvad skal vi alle som ansvarlige borgere gøre? Connie Hedegaard beretter personligt og veldokumenteret om en af tidens helt store udfordringer, hvis ikke den største.

Connie Hedegaards foredrag giver blandt andet publikum et solidt indblik i EU og klimadebatten. På baggrund af sin erfaring vil Connie Hedegaard debattere, om EU er i krise på grund af de EU-kritiske partier, som stormer frem i for eksempel England og Østeuropa. Derudover kan hun også komme med sine bedste bud på, hvordan vi håndterer klimaudfordringerne.

Pris: 230 kr. inkl. kaffe/the med kringle.
Sidste tilmelding: Onsdag d. 10. januar.

 

Arrangementet er kun for medlemmer – meld dig ind i Holstebro Højskoleforening nedenfor.

 

Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening

 

Ønsker du at deltage i vores spændende arrangementer, så meld dig ind i Holstebro Højskoleforening i dag.
Det koster kun kr. 150,- om året.

Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.

c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro