Der har før været meget på spil for verdenssamfundet ved et amerikansk præsidentvalg, men sjældent så meget som ved valget i november 2024. Det var ikke et valg mellem en liberal kandidat og en konservativ kandidat, men et valg mellem to vidt forskellige styreformer og to vidt forskellige syn på USA’s internationale rolle. Den dybe polarisering – som ligefrem er blevet karakteriseret som en ”kold borgerkrig”, er næppe afblæst efter valget. Mange amerikanere befinder sig fortsat i to vidt forskellige ”informationsbobler”. Hvad skal der til for at sænke temperaturen og styre nationens politiske liv tilbage til mere normale tilstande? I sit foredrag vil lektor Niels Bjerre-Poulsen fra Center for Amerikanske Studier på SDU analysere nogle af de mulige konsekvenser af valgresultatet – for amerikanerne og for resten af verden – og diskutere nogle af de bud, der de senere år er blevet givet på en vej mod normalisering.
Efter frokost overtager Jacob Vestager Tybjerg scenen og fører os med klaverledsagelse og små historier og anekdoter gennem resten af dagen med sange fra højskolesangbogen, både kendte og mindre kendte.
Præstesønnen fra Ølgod er i sit rette element, når fingrene bevæger sig legende hen over klaveret. Der en kæmpe portion læring og frihed i den glade og bevægende musik, Jacob fremtryller.
Jacob er født og opvokset i præstefamilien i Ølgod. De var fire børn, som alle holdt af fællesskab, sang og mennesker.
I dag er Jacob højskolelærer på Uldum Højskole, hvor han har arbejdet de seneste 20 år. Han er en meget levende person, der går op i sin rolle som sangpædagog, et livstykke af glæde og iver, der smitter af på publikum.
Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening
Ønsker du at deltage i vores spændende arrangementer, så meld dig ind i Holstebro Højskoleforening i dag.
Det koster kun kr. 150,- om året.
Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.
c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro