Holstebro og omegn gennem besættelsen
Michael Christensen, forfatter og redaktør

For at markere 80-året for befrielsen vil Michael Christensen afholde 2 sammenhængende foredrag om Holstebro og omegn gennem besættelsen 1940-1945.

En hverdag på trods

Del 1 tager udgangspunkt i den første af hans bøger omkring besættelsen: En hverdag på trods, der fortæller om hverdagslivet i Holstebro.
Et spændende foredrag om de fem besættelsesår, hvor dagliglivet ændredes markant for alle danskere fra d. 9. april og årene derefter.

Hvorfor valgte besættelsesmagten netop Holstebro som hovedkvarter? Hvordan levede man med besættelsesmagten og nazismen her? og hvordan klarede man skærene lokalt med rationeringen og stribevis af forbud.

Trods Alt!

Del 2 tager udgangspunkt i den næste bog: Trods Alt!  Besættelsens sidste år blev moden til modstand. Også Holstebro fik en organiseret modstandsbevægelse, der modtog våben og lavede sabotage. Men var alle egentligt med i denne modstand? Års minutiøs indsamling af informationer giver måske her et overraskende svar.

Tiden efter befrielsen blev næsten endnu mere hektisk. Foran lå der en kolossal arbejdsopgave med håndtering af tusindvis af tyske flygtninge, der blev placeret bag pigtråd af danske myndigheder. Mængden af våben og ammunition var uoverskuelig ved befrielsen. Det var en risikabel affære at destruere de mange tons våben og miner. Befrielsen bragte også et retsopgør, hvor værnemagere, DNSAP- og Frikorps-folk sad på anklagebænken anklaget for de værste forbrydelser. Dødsstraffen blev genoptaget og ramte også lokale.

Michael Christensen var gennem 10 år ansat som researcher ved Holstebro Museum med speciale i besættelsestiden i Nordvestjylland og lokalhistorien. Han er forfatter til de to historiske bøger om besættelsestidens Holstebro: En hverdag på trods og Trods Alt. der er fyldt med en ufattelig detaljeringsgrad og masser af unikke fotos om de fem forbandede år.

De to foredrag er sammenhængende, og man tilmelder sig begge foredrag samtidigt.

Tid:

Tirsdage d. 29. april og 6. maj kl. 14:00-16:00

Sted:

Valgmenighedens hus, Skolegade 32

Tilmelding åben:

29. marts - 22. april (eller til udsolgt)
Ikke åben for tilmelding

Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening

Ønsker du at deltage i vores spændende arrangementer, så meld dig ind i Holstebro Højskoleforening i dag.
Det koster kun kr. 150,- om året.

Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.

c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro