”Danske brødre nytænker palmeolieindustrien for at redde orangutanger” – en overskrift, der kunne ses i flere af de store medier.
Her i Holstebro kender mange ”Malaysia-brødrene” Carl og Martin Bek-Nielsen og har hørt om deres succesfulde palmeolieproduktion. Med en sådan produktion følger også miljøudfordringerne, da regnskoven – orangutangernes levested – ryddes til fordel for oliepalmeplantager. Dette er brødrene bevidste om, og de har arbejdet på at forbedre miljøet og biodiversiteten igennem en årrække.
For nogle år siden mødtes 2 x Carl: Carl Bek-Nielsen og biolog Carl Træholt; de indledte et formelt og bemærkelsesværdigt samarbejde, der blev bemærket af mange. Udviklingen tog fat og endte med et enestående resultat.
Dette projekt og samarbejde er der nu kommet en dokumentarfilm ud af: ” Palmeolie i orangutangernes land”.
På plantagen bruger man nu naturligt forekommende slanger og leopardkatte til at bekæmpe skadelige rotter og planteædende biller. De to brødre håber, at der kan komme endnu mere bæredygtighed i fremtiden, for det er der brug for.
Se dokumentarfilmen og oplev Carl Træholt fortælle om dette usædvanlige samarbejde, og hvad det har ført med sig.
Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening
Ønsker du at deltage i vores spændende arrangementer, så meld dig ind i Holstebro Højskoleforening i dag.
Det koster kun kr. 150,- om året.
Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.
c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro