Fra den velgørende organisation Mercy Ships kommer Anne Lyster og fortæller om verdens første nybyggede og privatejede hospitalsskib, Global Mercy, og den tidligere Storebæltsfærge, Dronning Ingrid, nu Africa Mercy, som bringer gratis lægehjælp til verdens fattigste.
Anne har selv været udsendt medarbejder på et af hospitalsskibene og har i en årrække været foredragsholder for Mercy Ships.
På verdens to største civile hospitalsskibe giver Mercy Ships gratis lægehjælp og livsforvandlende operationer til verdens fattigste mennesker på et højt fagligt niveau. På skibene hjælper man børn og voksne, der er født med læbe/ganespalte, har klumpfødder, lider af øjensygdomme, tumorer, misdannelser af ben og arme, forbrændinger og meget mere.
Anne vil også fortælle om sine egne oplevelser på sin rejse med skibet. Der er ofte danskere blandt de ca. 1.100 frivillige fra 40 forskellige lande. De arbejder typisk som kirurger, sygeplejersker, fysioterapeuter, tandlæger og tandklinikassistenter.
Bliv medlem af
Holstebro Højskoleforening
Ønsker du at deltage i vores spændende arrangementer, så meld dig ind i Holstebro Højskoleforening i dag.
Det koster kun kr. 150,- om året.
Vi afholder 10-15 arrangementer om året, med hovedvægten lagt på oplysende foredrag.
c/o Margit Plougmann
Skolegade 37b
7500 Holstebro