Loading...

 

   Holstebro Højskoleforening håber at kunne præsentere Samuel Rachlin, som er bosat i USA. Vi har et tilsagn om, at højskoleforeningen vil stå øverst på Rachlins liste, når den slags arrangementer igen bliver mulige og forsvarlige af hensyn til alles tryghed. Rachlin skriver: "Foråret eller efteråret 2022 lyder som et realistisk bud. Og emnet kan tilpasses til den aktuelle situation, så det er vedkommende og relevant og afspejler tidens store spørgsmål."

   Samuel Rachlin var i mange år Danmarks Radios korrespondent i Moskva - siden blev han TV2’s første nyhedsvært. Senere arbejdede han som korrespondent for TV2 både i Moskva og Washington. I dag deler han ud af sine mange år som korrespondent i skarpe og indlevende foredrag om den aktuelle verdenspolitiske situation. 

   I 1990’erne var Samuel Rachlin ansat ved Verdensbanken i Washington og indtog derefter posten som finansjournalist på nyhederne på TV2. Han er desuden forfatter til flere bøger, deriblandt “Jeg, Putin” og “Mig og Stalin”, og han har skrevet en række artikler og kronikker.